Anna Bandanas

Denne min debut i cyberspace indledes i vrede. Jeg er nemlig vred! Min mor og far tvangsfodrer mig. Og her går man rundt og vil gerne passe lidt på vægten… Jeg har i mit korte liv skulle høre så mange kommentarer om, at jeg var stor og buttet eller bare alt for kort - ja, jordemoderen målte mig om lige efter fødslen, fordi hun åbenbart mente, at jeg var fuldstændig fejlproportioneret. Og så bare fordi man ikke tager sin kropsvægt på hver uge, synes de voksne, man skal spise hele tiden…

Det startede alt sammen med at hende der damen, der altid vikler mig helt ind i en stofble og så bagefter forventer, at jeg smiler sødt til hende, kom på besøg. Hun sagde, at jeg denne gang ikke havde taget så meget på, som hun havde regnet med, og så viste hun mine forældre nogle linjer på sin skærm, der skulle vise, at jeg ikke længere var blandt de tungeste babyer for min alder. Men hvad har hun regnet med, at jeg skulle fortsætte med at forøge min kropsvægt med 25 % hver måned?

Nu prøver B&B (bæveren og bavianen) så at stoppe mad i mig, hver eneste gang jeg bare gerne vil snakke lidt. Det betyder, at jeg har forbandet ondt i maven og sover meget dårligt. Som følge deraf er jeg forfærdeligt gnaven, og jeg har efterhånden rander og rynker om øjnene som en et-årig. Min eneste trøst er, at min far og mor heller ikke får lov at sove. Skal jeg lide, skal de i hvert fald også.

Men når det er sagt, skal det også lige siges, at jeg egentlig godt kunne lide mine forældre indtil det her madræs startede, og jeg forventer da, at det snart aftager.