Anna Bandanas

Nu er jeg blevet 14 måneder. Det har været noget af et hektisk års tid siden jeg skrev likes and dislikes sidst. Der er så meget jeg skal nå hele tiden.

Der er ting jeg kan lide og ting jeg ikke kan lide, men der er helt klart flest af de første. Inspireret af Søren Ulrik Thomsen vil jeg prøve at kredse det ind.

Det bedste er at spise. At putte ind i min mund og putte ned i min mave. Det bedste er chokolade, det bedste er kaviar, det bedste er syltede agurker, det bedste er vildtpaté. Det bedste er alt med smag, måske pånær røgeost. Det værste er mad, der er for varmt til at spise lige nu. Jeg puster og puster og alligevel må jeg ikke få det, så hurtigt jeg gerne vil.

Det bedste er at hjælpe far og mor. Det bedste er at hjælpe mormor og morfar. Det bedste er at hjælpe til. At lave min egen havregrød, at tømme opvaskemaskine, at rydde vasketøjet sammen, når det har spredt sig. Det værste er når der er noget, jeg ikke må være med til. Det værste er, når mor siger, “den må du ikke røre ved, du skal røre i den!”

Det bedste er bøger. Små bøger og store bøger. Rørebøger, billedbøger og bøger med ord. Det bedste er MINE bøger. Bøger med hunde (wouwouwou) og bøger med katte og bøger med heste (gågågå). Bøger med russiske klassikere, bøger om geologi og bøger om danske sejlskoleskibe. Det værste er de bøger, jeg ikke må kigge i og ikke må tegne i.

Det bedste er dyr. Mine dyr og andres dyr, dyr i haven og dyr i zoologisk have. Det bedste er at ligge og putte med hovedet på Bent. Det bedste er at klappe får. Klappe mine får, der hedder Frække og Betty og Forlæns og Baglæns. Det bedste er at fodre mine fisk (to sværddragere, 25-30 neon og en reje, der hedder Spies). Det bedste er at se på fuglene i haven og fuglen Grog hos mormor og morfar. Det bedste er at ride på Noahs mors hest. Det slemme er at Rasmus går sin vej, når jeg vil putte med ham. Det allerværste er, at min farmor siger, at jeg skal være fire år, før jeg må få min egen hest.

Det bedste er at se film. Det bedste er at se film på den store væg. Det bedste er, når der bare hele tiden kører en film i alle afspillere, så jeg kan gå rundt og se dem efter behov. Det bedste er Teletubbies. Det bedste er Baby Einstein. Det allerbedste er Fragglerne. Det værste er, når filmen slutter.

Det bedste er at male. At male på papir. At male på pap. At male i mors bøger. At male på gulvet. At male på bordet. At male på mine fødder. At male på min hånd. Det bedste er at male grønt. Det værste er, når min hånd er fedtet til med maling.

Det bedste er at danse og høre musik. Det bedste er al musik. Det bedste er at danse til al musik. At danse hip hop. At danse numsedans. At danse til Sulle i legestuen. At danse rundt i køkkenet med far. Det værste er, når jeg bliver lidt genert.

Det bedste er mine dukker. At gå rundt med mine dukker. At give dukker knus. At sætte dukker på en række på bordet. At give dem mad. At få mine forældre til at give dem mere tøj på. At køre dem rundt i vogn eller bare at køre med en vogn. Det værste er, at de ikke rigtig altid vil sidde ordentligt i vognen.

Det bedste er at være i bad, og sådan har det ikke altid været. Det bedste er vand og badedyr, selvom det store vand i store bassiner og ved stranden er lidt uhyggeligt. Det værste er, når man falder og lander på sit legetøj, når legetøjet er en konkylie.

 

Det bedste er at være på tur. At være på shopping med far og mor. At være med mor i skole og lege på de store gange og med de store drenge i kantinen. At være i København og besøge Moster Lone og Onkel Aslak og mange flere. At være i dyreparker med det ene eller anden sæt bedsteforældre og nogle gange endda med Fætter Gustav og Kusine Caroline. Det værste kan være at skulle køre i bil til og fra. Det er så kedeligt at køre i bil.

Det bedste er at lære nye ting. At lære hip hop tegn og tegn for ’skør’. At blive god til at drikke selv med kop og at ramme de rigtige huller i klods-spanden. At lære nye ord, selv om jeg helst bare vil sige ‘A-NA!’ Selv at kunne kravle op på rutchebanen og tage en tur igen og igen og igen. Det værste er, når jeg ikke kan. Når skeen bare ikke vil vende den rigtige vej, så jeg er nødt til at kravle ned af min stol og stille mig over i et hjørne og være ked af det.

Det bedste er hygge. At sidde med dynen og misserne og mor og far og drikke varm kakao. Det værste er, at de voksne siger, at det kan man ikke gøre altid. Det bedste er, at vide hvor man hører til. Og selvom der er noget med slamsugeren, så ved jeg godt, hvem der er min far og mor. Jeg ved, min far er min far, fordi jeg er lige så varmblodig som ham. Jeg ved min mor er min mor, fordi jeg nyser lige så meget som hende, når jeg får solen i øjnene.