Anna Bandanas

Du begyndte her i dagpleje den 18. august 2008, ca. 1 3/4 år gammel, og havde hidtil været passet derhjemme af mor og far, men også rigtigt meget af mormor i Årslev.

Jeg vil nu prøve at fortælle lidt om dig ud fra de 8 kompetencer:

Følelsesmæssig kompetence
Anna, det første jeg kom i tanke om, var det, at du altid er glad og fuld af krudt. Du har meget svært ved at stå stille og være i ro ret lang tid af gangen.
Du er rigtig god til at være Anna - du er ekspert på dig selv - du ved, hvad du kan, og hvordan du vil have det og ikke mindst, hvordan du ikke vil have det. Du er god til at sige fra over for de andre, især hvis de vil have det legetøj, du leger med, eller hvis Gustav løber med det, så råber du højt.
Du har troen på, at verden er god - der er ikke noget, du er bange for - du har de rigtige ting med dig i din rygsæk skænket af dem, der elsker dig - det gør, at du kan møde andre trygt og tillidsfuldt.
For tiden har du næsten ikke tid til at sige farvel til far - bare “hej, hej bar” (nu hørte jeg dig dog lige i morges sige tydeligt Far) - og å løber du ind og ser, hvad de andre har gang i. Du har næsten aldrig tid eller behov for at vinke farvel. Tit bliver du først sur, når du skal hjem, for der er altid lige noget, du ikke har nået endnu i dag, f.eks. en sidste gyngetur.

Rumlig kompetence
Du elsker at lege i sandkassen og lave sandkager, og næsten hver dag bliver de så lækre, at du selv smager en del. Du kn godt blive lidt sur på mig, når jeg siger, at du ikke må spise alt det sand, for det kan din lille mave ikke tåle - men her har vi helt klart ikke samme syn på sagen. Du elsker også at lege med klodser, bygge tårne og lave små indhegninger til Lego-dyr.

Du kender også hvor tingene har deres plads, og hvem der ejer de forskellige ting, det er Alfreds bog, og det er Emmas sjippetov osv. Du kan også godt lide at tegne og er god til at bruge mange fine farver på dine tegninger. Du genkender også steder, og ved hvor vi skal hen, over i legestuen og hen til hestene.

Naturalistisk kompetence
Anna, du elsker at være ude i al slags vejr. Det bedste ved naturen er alle dyrene. Du elsker alle dyr lige fra den skønneste regnorm til den dejligste hest. Du kan gå med en regnorm i hånden i rigtig lang tid, lige til jeg siger, at nu er det bedst, at regnormen kommer over i busken igen. Men den er bare så søøød, som du siger, og en lille bitte en. Du vil rigtig gerne vælte mine træstubbe hver dag for at finde biller og edderkopper m.m. Men du har også en far, der ved en masse om disse dyr, og I har et dejligt fællesskab omkring disse oplevelser. Jeg tror, du har besøgt alle der dyreparker, der findes i hele Danmark, og du kan især huske, da du var med mormor i krokodille zoo. Du holdt også snefri for at kælke med morfar.

Social kompetence
Du kan rigtig godt lide at lege med de andre børn. Du er ikke genert og klør bare på med krum hals. Hvis du kan få de andre med til at lege fangeleg, så er det bare super. At hoppe mange sammen på trampolinen er også sagen. Laver sjov med maden, når du ser, hvad Alfred og Ditlev finder på, så er du hurtigt med. Jeg er sikker på, du vil elske at gå i børnehave med alle de mange børn, du kan lege med. Du har også altid været glad for legestuen. Du har aldrig hængt i mine skørter, når vi har været der. Du har altid bare leget fra først til sidst.

Musikalsk kompetence
Du elsker, når vi synger, og jeg må gerne synge for dig hele dagen - når vi gynger, når vi spiser, når vi går tur, og når vi skifter ble. Du kender rigtig mange sange og vil gerne synge med, og nu begynder du også at lave alle fagterne til sangene. Jeg ved, at du har rigtig mange musikinstrumenter derhjemme. Du kan også rigtig godt lide at løbe stærkt og rundt til musik.

Sproglig kompetence
Anna, du har altid haft dit helt eget sprog og dine helt egne ord, og ja, jeg har været lidt bekymret for dig. Men nu går det bare så fint fremad, faktisk dag for dag. Jeg var bange for, at de andre i børnehaven ikke ville kunne forstå dig, men det er jeg ikke mere. Du er god til at udtrykke egne ønsker og behov og holde fast i det. Du vil ikke ret gerne gentage det, vi siger, men langsomt knækker du koderne selv. Det var en sejr både for dig og især mig, da vi kunne fortælle far om eftermiddagen, at lillebror hedder AU-GUST, og ikke som hidtil Gustas.
Du fortæller gerne til alle, at du har en lille baby derhjemme. Ingen tvivl om, at du , Anna, elsker din lillebror.

Logisk kompetence
Du vil gerne lege med dyrene inde i stuen og sætte dem pænt op på række, i små grupper osv. Den anden dag, da vi lavede puslespil, skulle du kun prøve en enkelt gang, så kunne du sætte alle brikkerne på plads lige så flot.

Motorisk kompetence
Anna, du elsker at bruge din krop. Det bedste er at hoppe på trampolin eller gynge rigtigt højt. Jeg tror, du kunne gøre det hele dagen, hvis du fik lov. Du elsker også at løbe, gerne rundt om noget, du kan blive ved og ved. At lege, at man er et dyr, f.eks. en hund, synes du også er rigtigt sjovt. Eller kravle igennem de 2 små legestole på en fjollet måde.

Anna, jeg vil slutte med at ønske dig al mulig held og lykke med at gå i Vindeby Børnehave, hvor du skal begynde på mandag den 2. november 2009.

Et stort knus fra din dagplejemor Gurli

Her sker for lidt - og der er ikke engang nogen god undskyldning!

Hvis nogen følger med i husstandens øvrige sider, har de måske opdaget, at den ene har været udsat for et hacker-angreb. Det betyder, at min mor har været dårlig til at opdatere hjemmesidernes og i højere grad sat sig for at skulle opdatere alt det der tekniske.

Men billeder er der taget masser af siden april, så her er et lille uddrag:

Først et par stykker fra den weekend (Caro)line og jeg havde med Farmor og Farfar i Næstved:

Så var der noget med Johans barnedåb. Mine forældre havde tvunget med ned i en rædselsfuld kjole, som jeg hadede fra første gang, jeg så den. Men jeg kom dog igennem dagen, der var jo nok af børn at lege med og masser af chokolade og is og kage og ikke mindst mange bolde:

Så har jeg været på Egeskov et par gange. Der er verdens bedste legeplads, og man kan komme højt op i træerne, og ind i en labyrint, og det allerbedste er, at mange mennesker har hunde med og nogle får jeg lov at snakke med:

Langt om længe kom vi også hele familien afsted til Middelgrundsfortet, hvor min Farfar engang har bestemt og derfor kunne vise os rundt, bl.a. så vi det fine værelse, han engang har haft. Det var en dejlig tur, men jeg slog mit hoved, da Caroline ville kramme lige midt på en asfalteret bakke:

Dagen efter blev det til et besøg i Københavns zoo med forældrene og Moster Lone i regnvejr. Det var bare så pinligt, for hun stod og tog billeder af David Owe og en ko! Men zoo var fin, selvom jeg var temmelig arrig over, at Lone og Far hellere ville spise end se på dyr. Og jeg tabte min sut på Frederiksberg, og butikken havde kun sådan nogle baby-nogen, som jeg måtte bruge resten af dagen, når jeg bare ikke kunne klare det længere. Tror nok det allerbedste af det hele var alle vandpytterne:

Hjemme igen på gården går livet sin vante gang. Jeg blevet ferm til Duplo-klodser, selvom jeg ikke kan nå så højt, som jeg gerne vil. Jeg elsker stadig bolde og bøjler mest af alt. Og snart skal jeg starte i dagpleje, det glæder jeg mig meget til for der er andre børn, fire gynger og en trampolin:

Jeg har også hørt rygter om, at jeg skal på ferie igen. Noget med Moster Lone og Onkel Aslak og Anne kaffekande og Mathilde og en uge på Bornholm. Og jeg har hørt at Bornholm har mange sten. Det er da en kombination, der ikke kan gå galt. Så igen: HURRA, JEG SKAL PÅ FERIE!

Nu har jeg otte tænder.

Der sker hele tiden noget nyt. Lige om lidt bliver jeg et helt år gammel, og det skal fejres. Jeg ønsker mig, at mine forældre hjælper mig med at opdatere min hjemmeside med nogle af alle de fine billeder fra nogle af alle de ting, jeg har oplevet. Jeg har hverken vist billeder fra min tur til Prag, min tur til Jesperhus eller senest min tur i Knuthenborg.

Men her er et par stykker fra Jesperhus.

Jungle-party:

Anna og Faren med papegøjer

I tog med Mormor og Morfar:

Se mig !!!

(Bemærk den fine jakke, som jeg har fået fra Michael og Charlotte ovre fra København)

Jeg har lært at stå selv. De siger, at nu skal jeg så bruge benene for at komme fremad. Det forekommer mig, de sagde noget lignende, da jeg for 4 måneder siden stillede mig klar til at kravle.

Jeg står helst med røven lænet en lille smule mod noget. Ellers vil jeg gerne stå på en madras, for jeg ved jo godt, at det gør ondt at falde på et hårdt gulv. Jeg har endda udtænkt en teknik hvorpå jeg kan stå ved at holde det ene knæ i jorden og holde balancen på den måde. Sådan kan jeg stå i evigheder.

I morges fandt jeg ud af at stå op selv. Jeg havde fået lov at ligge og eftersove i mors og fars seng efter den tidlige morgenmad, og minsandten om jeg ikke vågnede op der helt alene, da min far var kørt og min mor var i gang med at bage til feriegæsterne.

Normalt ville jeg havde klynket, til nogen tog mig op. Måske jeg inden da ville være faldet ud over kanten og have slået hovedet, men jeg har efterhånden slået hovedet rigtig mange gange og den ene gang ud over sengekanten med en stor bule i panden til følge, så jeg er dog blevet lidt mere påpasselig i den retning. Men jeg fandt ud af en måde, hvorpå jeg kunne komme ud over kanten. I kan tro, min mor gloede, da jeg pludselig sad i køkkenet. Hun troede jo, jeg lå og sov.

Jeg har fundet en ny leg med min gynge. De gamle snurrer den rundt og rundt og giver så slip, og så farer den herrehurtigt rundt, så jeg bliver helt mærkelig inde i hovedet og nede i maven, men jeg vil hele tiden gerne igen.

Og jeg har set Harry Potter i baby bio, endda på premieredatoen. Iiiih, hvor var det sjovt, og hvor var der mange mennesker at kigge på. Min mor og far sagde til mig, at jeg ikke kunne forvente at de her mennesker synes, at jeg var noget særligt, når de nu alle sammen selv havde deres eget lille barn med, men det var slet ikke rigtigt. Der var rigtig mange, jeg godt kunne stjæle opærksomheden fra.

Og jeg fik også en veninde derinde, der hed Cecilie. Hun var en måned ældre end mig og også virkelig ferm til at kravle. Vi talte helt samme sprog, og hun gav mig et knus. Jeg håber, jeg møder hende derinde til den næste baby-bio.

Forleden var jeg på stranden, og ja, hvad skal man sige. Sandet er rigtig, rigtig sjovt. Vandet er rigtig, rigtig uhyggeligt.

Jeg har i øvrigt også været endnu en gang i Zoologisk Have. Denne gang med mormor og morfar og onkel og tante. Der fik jeg en sød lille abekat. Hans navn er Ause Lause. Min mormor tror, han hedder Abu Hallalah, og jeg nænner ikke at rette hende. Jeg fik også en ny kæreste, og jeg håber han ringer…

Endelig kan jeg fortælle, at jeg ser rigtig meget cykelløb i disse dage. Forleden, da ham der Rasmussen vandt, øvede jeg mig alt det jeg kunne, og da jeg så senere var med i haven og pelse piletræer, sagde jeg højt og tydeligt ‘RABOBANK!’ Desværre var der kun min mor som vidne, og jeg fornemmer at ikke alle tror på det, og det er ikke lykkes mig at få det sagt så tydeligt igen. Min far tror vist lidt på det, og han er pavestolt.

Og endelig, endelig er jeg ved at lære at læse, men man bliver så træt…

Jeg har været i zoologisk have med mor og far. Jeg synes nu at menneskerne er sjovere end dyrene, og de smiler alle sammen til mig. Men det er også fordi dyrene er så langt væk, at jeg ikke rigtigt kan se dem fra min klapvogn. Og det er en af grundene til at billederne jeg viser fra den dag mest er af Bandana og ikke så meget af dyr.

NBNBNB: Jeg har i øvrigt glemt at fortælle, at jeg begyndte at kravle d. 18. maj - 5 måneder og 26 dage gammel. Jeg havde øvet mig meget koncentreret i to måneder. Nu bruger jeg al min energi på at lære at gå, selvom mine forældre stiller mig mange hindringer i vejen! Det er herretarveligt med bogstabler i stuerne, som vælter, når jeg prøver at rejse mig op af dem…

km                    2QA<E ybg

Nej, jeg tror bare, jeg dikterer, min mor skriver lidt bedre, end jeg gør, men som I kan se, skal jeg nok blive meget dygtig til naturvidenskab, så mig får Bertel ingen problemer med at få til at vælge de rigtige fag.

Jeg er også bare lige inde for at fortælle, at jeg i torsdags d. 17. maj fik min første tand. Det er nederste højre fortand, der er brudt igennem mit tandkød. Det er sjovt, for man kan høre, når jeg drikker, og mormor siger AV, AV, når jeg bider hende i fingeren.

Selv klynker jeg nu ikke så meget over det. Jeg klynkede heller ikke så meget, da jeg var forkølet, og jeg klynkede heller ikke rigtigt, da jeg blev vaccineret igen, så mig har mine forældre været heldig med, jeg har måske bare ikke været så heldig med dem.

For igen er der tale om groft omsorgssvigt. I går tog de mig med på loppemarked i mange timer og bagefter til Fåborg, så DE kunne spise frokost, men mig havde de hverken taget mad eller bleer med til. Så jeg fik ikke mad fra kl. 10 til kl. 17.30. Og jeg blev vækket hele tiden, Og jeg fik ikke engang noget is, da de voksne spiste is på havnen. Næ nej, jeg fik en tør skorpe rugbrød at sutte på!

Her er eksempel på, hvordan jeg får mad:

Og sådan bliver jeg passet:

Sundhedsplejersken har været her i dag. Hun siger, at jeg muligvis ikke er så tyk, men jeg er exceptionelt kvik af min alder.

Følg med her på kanalen og hør mere om mine talenter senere.

I går var jeg til tøndeslagning i Sandbakkerne i Næstved, og bagefter holdt Farfar fødselsdag for hele den pukkelryggede, og hold da op, hvor jeg blev båret meget rundt af tanter og aet meget i hovedet af små fætre. Jeg var nu lidt bange for Darth Vader, han så MEGET uhyggelig ud, men heldigvis havde jeg både Spiderman og Superman til at passe på mig.

Jeg vil vise jer et billede af mig i den fine marguerit-dragt som Tante Veronica har syet til mig. Men min far havde ikke forstået kostumet, så på de fleste billeder af mig, vender min hue helt forkert.

Desuden kan jeg fortælle, at sundheds-damen Sabine i dag har sagt, at jeg vejer 5800 gram, så jeg er kommet lidt efter det, men jeg prøver også at spise så meget som muligt, nu hvor mor og far så gerne vil have det…

Denne min debut i cyberspace indledes i vrede. Jeg er nemlig vred! Min mor og far tvangsfodrer mig. Og her går man rundt og vil gerne passe lidt på vægten… Jeg har i mit korte liv skulle høre så mange kommentarer om, at jeg var stor og buttet eller bare alt for kort - ja, jordemoderen målte mig om lige efter fødslen, fordi hun åbenbart mente, at jeg var fuldstændig fejlproportioneret. Og så bare fordi man ikke tager sin kropsvægt på hver uge, synes de voksne, man skal spise hele tiden…

Det startede alt sammen med at hende der damen, der altid vikler mig helt ind i en stofble og så bagefter forventer, at jeg smiler sødt til hende, kom på besøg. Hun sagde, at jeg denne gang ikke havde taget så meget på, som hun havde regnet med, og så viste hun mine forældre nogle linjer på sin skærm, der skulle vise, at jeg ikke længere var blandt de tungeste babyer for min alder. Men hvad har hun regnet med, at jeg skulle fortsætte med at forøge min kropsvægt med 25 % hver måned?

Nu prøver B&B (bæveren og bavianen) så at stoppe mad i mig, hver eneste gang jeg bare gerne vil snakke lidt. Det betyder, at jeg har forbandet ondt i maven og sover meget dårligt. Som følge deraf er jeg forfærdeligt gnaven, og jeg har efterhånden rander og rynker om øjnene som en et-årig. Min eneste trøst er, at min far og mor heller ikke får lov at sove. Skal jeg lide, skal de i hvert fald også.

Men når det er sagt, skal det også lige siges, at jeg egentlig godt kunne lide mine forældre indtil det her madræs startede, og jeg forventer da, at det snart aftager.